Jeg er køn - for forældre og klubber

Det er helt afgørende for både forældre og klubledere at have mulighed for, på en positiv og konstruktiv måde, at kunne inddrage Bibelens vejledning og Guds vilje i forhold til vores seksualitet og identitet. 

  • Vi vil gerne give klubledere og forældre sprog for Guds gode vilje for vores liv ift. seksualitet og kønsidentitet. Ikke som noget der skal begrænse os, men noget der skal give os tryghed og frihed. 
  • Vi vil gerne give klubledere og forældre frimodighed til at tage disse vigtige emner op.
  • Emnet er højaktuelt og vi har et ansvar for at udruste vores børn og unge til at møde verden med de aktuelle udfordringer, der er på området seksualitet og kønsidentitet. 
  • Vi er en generation, som selv skal lægge de fliser, vi skal gå på – den tidligere generation havde ikke et sprog for seksualitet, som vi kan føre videre. Det sprog skal vi have skabt nu.

I 2019 udgav Indre Missions Familiearbejde, Indre Missions Ungdom, Danmarks folkekirkelige søndagsskoler, Luthersk Missions Børn og Unge, Børne og UngdomsOase, AdamogEva.dk og Foreningen af Kristne Friskoler i sammen undervisningsmaterialet »Jeg er køn« til seksualundervisning i 0. til 6. klasse. 

Som næste trin i projektet er vi nu klar med »Jeg er køn« for forældre og klubber. Med dette materiale ønsker vi at hjælpe forældre og klubledere til at få en god snak med børnene og de unge om sex og seksualitet med udgangspunkt i Bibelens vejledning i forhold til emnerne.

Mange børn og unge får i dag deres viden om emnet gennem undervisningen i folkeskolen og ved søgning på nettet, hvor Guds vilje og tanke for mennesket kun i meget begrænset omfang omtales, hvilket vi ønsker at råde bod på med disse udgivelser.

Denne del af projektet indeholder tre materialer:

  1. »Jeg er køn – for forældre«
  2. »Skabt køn – for børne- og juniorkubber«
  3. »Jeg er køn – for teenklubber«

Forældreudgaven er opbygget, så I kan bruge den til inspiration i det enkelte hjem eller i en lille gruppe af forældre. Hvert afsnit er bygget op med: Intro, Lyt til Gud, Voksenrefleksion og Familieaktiviteter.

Udgaven til børne- og juniorklubber er opbygget med Baggrund for emnevalg, Teksten under lup og Inspiration til tekstformidling med kreative ideer til lege og aktiviteter. De 4 oplæg er henvendt til dig, der er leder i en børne- og juniorklub.

Udgaven til teenklubber er lavet som et hæfte, du kan bruge som forberedelse til klubaftenen. Hvert afsnit er opbygget med: Intro, Icebreaker, Bibeloplæg og Samtaleoplæg. Derudover er der et online bilagsmateriale med forslag til aktiviteter til de enkelte oplæg. Materialet er henvendt til dig, der er leder i teenklubben.

Vi ønsker, at disse materialer kan give jer tryghed til at tage snakken med de børn og unge, som I er blevet betroet at klæde på til at tage sunde valg på et velinformeret grundlag.

Bøger særligt til familien

Klik her Thomas

Porno har aldrig været så tilgængeligt som nu. Derfor er det vigtigt, at hjælpe vores børn til at træffe gode valg uden at fordømme.

Køb bogen her

Hvor kommer jeg fra?

Livets begyndelse fortalt for børn på et let forståeligt sprog og med fine illustrationer.

Børn i pluralisme

Børn i pluralisme giver forældre en hjælpende hånd til at gøre hjemmet og familien til et rum, hvor børnene kan dannes med en robust, kristen tro.

Fi…

Brud

Lena er gift med Jesper. På overfladen ånder alt fred og idyl, men bag facaden lurer konflikterne, misforståelserne og uforsonligheden.

Køb bogen her

Hvis du vil fordybe dig mere i emnet, kan du finde yderligere inspiration på siden "Bøger".